OMI Arkitekturkort
Status: Udkast
Version: 0.2
Senest opdateret: 5. september 2026 Stabilitet: Eksperimentel
Resumé
Open Manuscript Initiativeen tilbyder en åben semantisk arkitektur, der dækker hele livscyklussen for videnskabelige manuskripter.
OMI adskiller videnskabeligt indhold fra software, præsentation, arbejdsgange og institutionel infrastruktur. Dens specifikationer definerer interoperable modeller for manuskripter, videnskabelige objekter, ankerpunkter, annoteringer, metadata, fagfællebedømmelse, udgivelse og maskinstøttet videnskabeligt arbejde.
Dette dokument præsenterer den overordnede arkitektur for OMI og beskriver, hvordan de vigtigste specifikationer og implementeringslag hænger sammen.
1. Arkitektonisk oversigt
OMI-arkitekturen er opdelt i fem hovedlag:
┌─────────────────────────────────────────────────────────┐
│ Application Layer │
│ │
│ OMI Studio · Publisher Systems · OJS · Tools │
├─────────────────────────────────────────────────────────┤
│ Workflow Layer │
│ │
│ Review · Collaboration · Versioning · Publishing │
├─────────────────────────────────────────────────────────┤
│ Semantic Relationship Layer │
│ │
│ Anchors · Annotations · Citations · Provenance │
├─────────────────────────────────────────────────────────┤
│ Scholarly Object Layer │
│ │
│ Manuscript · Section · Paragraph · Figure · Table │
│ Equation · Reference · Dataset · Supplementary Object │
├─────────────────────────────────────────────────────────┤
│ Foundation Layer │
│ │
│ Core Principles · Identity · Portability │
│ Extensibility · Preservation · Interoperability │
└─────────────────────────────────────────────────────────┘
Hvert lag er afhængigt af de lag, der ligger under det.
Implementeringerne i applikationerne kan variere, men de semantiske modeller forbliver stabile.
2. Grundlæggende arkitektonisk princip
OMI betragter et manuskript ikke blot som et formateret dokument, men som en struktureret graf bestående af videnskabelige objekter og semantiske relationer.
Scholarly Object
│
├── has identity
├── has type
├── may contain other objects
├── may be targeted by anchors
└── may participate in semantic relationships
Manuskriptet fremstilles derfor som følger:
Objects + Relationships + Metadata + Provenance
Præsentationen genereres ud fra denne kanoniske repræsentation.
3. Det kanoniske manuskript
Det kanoniske manuskript indeholder det autoritative videnskabelige indhold og den autoritative struktur.
Canonical Manuscript
│
├── Metadata
├── Contributors
├── Sections
│ ├── Headings
│ ├── Paragraphs
│ ├── Figures
│ ├── Tables
│ ├── Equations
│ └── Other scholarly objects
├── References
├── Notes
├── Annotations
├── Provenance
└── Workflow references
Det kanoniske manuskript er uafhængigt af:
- sidestørrelse;
- typografi;
- udgiver-skabeloner;
- tekstbehandlingsprogram;
- uddataformat;
- rendering-motor;
- redaktionel administrationsplatform.
PDF, HTML, DOCX, EPUB, JATS, XML og andre publikationsformater er afledte repræsentationer.
4. Kort over afhængigheder i specifikationen
De vigtigste specifikationer i OMI udgør følgende afhængighedsstruktur:
OMI-SPEC-000
Core Principles
│
▼
OMI-SPEC-120
Scholarly Object Model
│
├──────────────────────────────┐
▼ ▼
OMI-SPEC-100 OMI-SPEC-140
Document Model Metadata Model
│
▼
OMI-SPEC-110
Anchor Model
│
▼
OMI-SPEC-130
Annotation Model
│
├───────────────┬────────────────┬────────────────┐
▼ ▼ ▼ ▼
Review Model Citation Model AI Assistance Publishing Model
De grundlæggende principper fastlægger de arkitektoniske rammer.
Den videnskabelige objektmodel definerer, hvad der kan indgå i økosystemet »OMI«.
Dokumentmodellen inddeler videnskabelige objekter i manuskripter.
Anker-modellen identificerer stabile mål.
Annotationsmodellen definerer de semantiske relationer, der er knyttet til disse mål.
Specifikationerne for arbejdsgange og interoperabilitet bygger videre på disse grundlag.
5. Fundamentlag
5.1 Grundlæggende principper
OMI-SPEC-000 — Grundlæggende principper beskriver den arkitektoniske opbygning af OMI.
De vigtigste regler omfatter:
- indholdet er kanonisk;
- Semantik kommer før formatering;
- videnskabelige objekter har en stabil identitet;
- relationer er førsteklasses data;
- Præsentationen afhænger af rendereren;
- identitet og indhold er to forskellige ting;
- implementeringerne forbliver leverandørneutrale;
- Bevarelse er et af de vigtigste mål for designet.
Alle »OMI«-specifikationer BØR være i overensstemmelse med disse principper.
5.2 Den videnskabelige objektmodel
OMI-SPEC-120 — Scholarly Object Model definerer den fælles abstraktion, som alle meningsfulde enheder har til fælles.
Eksempler herpå er:
- manuskripter;
- afsnit;
- afsnit;
- overskrifter;
- tal;
- tabeller;
- ligninger;
- henvisninger;
- bibliografiske poster;
- kommentarer;
- anmeldelser;
- datasæt;
- supplerende materiale;
- forfattere og bidragydere.
Et videnskabeligt objekt skal som minimum indeholde:
{
"id": "object-123",
"type": "paragraph"
}
Yderligere egenskaber afhænger af objekttypen.
6. Kernemodel-laget
6.1 Dokumentmodel
OMI-SPEC-100 — Dokumentmodel definerer den strukturelle opbygning af et manuskript.
Her beskrives:
- egenskaber på manuskriptniveau;
- afsnit og hierarkisk struktur;
- indholdsblokke;
- indhold i teksten;
- henvisninger til eksterne videnskabelige objekter;
- sammenhængene mellem dokumentets komponenter.
Dokumentmodellen definerer ikke det visuelle udseende.
6.2 Anker-modellen
OMI-SPEC-110 — Anchor Model definerer stabile referencer til videnskabelige objekter eller udvalgte områder inden for disse.
Et anker kan henvise til:
- et helt manuskript;
- et afsnit;
- et afsnit;
- et tekstområde i teksten;
- et tal;
- et figurområde;
- en tabel;
- en tabelcelle;
- en ligning;
- en henvisning;
- en bibliografisk post;
- metadata;
- en ekstern ressource.
Anchor
│
▼
Stable target within a scholarly object
Ankre sikrer, at annoteringer og relationer bevares ved redigering, omstrukturering og genrendering.
6.3 Annotationsmodel
OMI-SPEC-130 — Annotation Model definerer annotationer som videnskabelige objekter af første rang.
Annotation
│
├── type
├── body
├── creator or actor reference
├── visibility
├── provenance
└── target
│
▼
Anchor
Annotationer kan angive:
- noter;
- kommentarer;
- bemærkninger fra fagfællebedømmelsen;
- redaktionelle retningslinjer;
- henvisningsforhold;
- AI-forslag;
- vejledning i udgivelse;
- semantiske klassifikationer.
En kommentar gemmes uafhængigt af den tekst, den vedrører.
6.4 Metadatamodel
OMI-SPEC-140 — Metadatamodel definerer beskrivende, administrative, tekniske og bevaringsrelaterede metadata.
Metadata kan beskrive:
- titel;
- sprog;
- forfatterskab;
- tilknytninger;
- identifikatorer;
- fag;
- nøgleord;
- finansiering;
- rettigheder;
- publikationsstatus;
- herkomst;
- fagspecifikke oplysninger.
Metadatamodellen er udformet med henblik på at kunne fungere sammen med etablerede standarder og identifikationssystemer.
7. Workflow-laget
7.1 Gennemgangsmodel
OMI-SPEC-200 — Review Model definerer strukturerede arbejdsgange for fagfællebedømmelse.
Den bygger på annotationsmodellen.
Review Annotation
│
├── reviewer pseudonym
├── review round
├── recommendation
├── visibility policy
├── confidential or author-facing body
└── target anchor
Gennemgangsmodellen understøtter:
- åben gennemgang;
- anonym enkeltvurdering;
- dobbeltblind bedømmelse;
- tredobbelt anonym bedømmelse;
- fortrolige redaktørkommentarer;
- kommentarer rettet mod forfatteren;
- flere gennemgangsrunder;
- strukturerede anbefalinger;
- gennemgå revisionsspor.
Anmelderens identitet er adskilt fra det overførbare anmeldelsesindhold.
7.2 Samarbejdsmodel
OMI-SPEC-210 — Samarbejdsmodel beskriver interaktion mellem flere brugere i forbindelse med manuskripter.
Det kan understøtte:
- forfattere;
- medforfattere;
- redaktører;
- oversættere;
- anmeldere;
- korrekturlæsere;
- korrekturlæsere;
- tekniske bidragydere;
- AI-assistenter.
Samarbejdsrettighederne er rollebaserede og objektorienterede.
7.3 Versionsmodel
OMI-SPEC-220 — Versionsmodel beskriver manuskriptets udvikling.
Version 1
│
▼
Change Set
│
▼
Version 2
Modellen skal understøtte:
- uforanderlige versionsidentifikatorer;
- ændringer på objektniveau;
- ændringshistorik;
- forgrening;
- sammenlægning;
- herkomst;
- sammenligning mellem versioner;
- øjebliksbilleder fra gennemgangsrunden.
7.4 Udgivelsesmodel
OMI-SPEC-230 — Udgivelsesmodel beskriver omdannelsen af det kanoniske manuskript til udgivelsesprodukter.
Canonical OMI Manuscript
│
▼
Publisher Profile
│
▼
Rendering Pipeline
│
├── HTML
├── PDF
├── DOCX
├── EPUB
├── JATS XML
├── LaTeX
└── Future formats
Udgiverprofiler kan indeholde følgende:
- typografi;
- citeringsform;
- bemærk placeringen;
- overskriftshierarki;
- sidens geometri;
- figurbehandling;
- krav til metadata;
- output-specifikke transformationer.
Det kanoniske manuskript forbliver uændret.
8. Interoperabilitetslag
8.1 Plugin-arkitektur
OMI-SPEC-300 — Plugin-arkitektur beskriver mekanismer til udvidelse.
Plugins kan tilbyde:
- nye typer af videnskabelige objekter;
- fagspecifikke metadata;
- renderere;
- eksportører og importører;
- validatorer;
- redaktionelle arbejdsgange;
- integrationer med datalagre;
- AI-tjenester.
Plugins må IKKE forringe det kanoniske manuskripts overførbarhed.
8.2 PlatformAPI
OMI-SPEC-310 — Platform API definerer programmatisk interaktion med OMI manuskripter og videnskabelige objekter.
APIen kan eksponere:
- hentning af manuskripter;
- oprettelse og ændring af objekter;
- annotationsoperationer;
- ankeroverenskomst;
- validering;
- rendering;
- integration af arbejdsgange;
- import og eksport;
- plugin-grænseflader.
8.3 Filformat
OMI-SPEC-320 — File Format definerer den bærbare logiske JSON-repræsentation af et OMI-manuskript.
Det samme logiske dokument kan overføres som en selvstændig fil af typen ».omi.json« eller som en del af et manuskript, der er rekonstrueret fra en »OMI«-container. Filformatet definerer identifikation, versionsforhandling, parsning, serialisering, validering, referencer, udvidelser, valgfri udveksling af historik og migrering uden at foreskrive arkivstier eller komprimering.
Formatet bør prioritere:
- gennemsigtighed;
- validering;
- genvindbarhed;
- langvarig opbevaring;
- uafhængighed i implementeringen.
8.4 Containerarkitektur
OMI-SPEC-330 — Container Architecture beskriver, hvordan relaterede filer samles i én pakke, der kan inspiceres .omi.
En container kan indeholde:
manuscript.omi
│
├── META-INF/
├── manuscript/
├── media/
├── profiles/
├── plugins/
└── publication/
Containeren definerer identifikation af dele, stisikkerhed, håndtering af medier, integritet, signaturer og konserveringsemballage, mens manuskriptets semantik overlades til OMI-SPEC-320 og kernemodellerne.
9. Laget med kunstig intelligens
9.1 AI-assistance
OMI-SPEC-400 — AI-assistance beskriver, hvordan maskingenererede forslag interagerer med videnskabelige manuskripter.
AI-output præsenteres som indhold med annoteringer eller herkomstoplysninger.
AI Service
│
▼
AI Annotation
│
├── model or service identifier
├── creation time
├── operation type
├── confidence or rationale
├── target anchor
└── human review status
AI-forslag erstatter ikke automatisk det kanoniske indhold.
9.2 Gennemgang af AI
OMI-SPEC-410 — AI Review beskriver maskinstøttet kvalitetsvurdering.
Mulige handlinger omfatter:
- strukturel validering;
- kontrol af kildehenvisninger;
- terminologisk ensartethed;
- sproganalyse;
- kontrol af tilgængelighed;
- validering af metadata;
- statistiske advarsler;
- Overholdelse af publikationsprofilen.
AI-vurderinger adskiller sig stadig fra menneskelige fagfællebedømmelser.
9.3 Herkomst
OMI-SPEC-420 — Proveniens beskriver, hvordan videnskabelige objekter er blevet skabt eller ændret.
Oprindelsen kan angive:
- menneskelige bidragydere;
- softwareværktøjer;
- importoperationer;
- AI-systemer;
- transformationsprocesser;
- publikationssystemer;
- valideringstjenester.
Proveniens sikrer gennemsigtighed uden at kræve, at alle identitetsoplysninger offentliggøres.
10. Applikationslaget
10.1 OMI Studio
OMI Studio er et referencemiljø til udarbejdelse af dokumenter, der bygger på »OMI«-specifikationerne.
OMI Studio
│
├── Manuscript editor
├── Scholarly object inspector
├── Annotation panel
├── Notes editor
├── Review interface
├── Metadata editor
├── Publisher preview
├── Validation
├── Import
└── Export
OMI Studio er en implementering af specifikationerne, ikke selve specifikationen.
Andre programmer kan implementere »OMI« på en anden måde.
10.2 Udgiveres systemer
Forlag og tidsskriftsadministrationsplatforme kan anvende OMI til:
- modtagelse af indsendelser;
- teknisk validering;
- fagfællebedømmelse;
- korrekturlæsning;
- produktion;
- publikation;
- indskud i depotet;
- langvarig opbevaring.
En udgiver kan implementere OMI direkte eller integrere det via en API eller et plugin.
10.3 Eksterne systemer
OMI er udviklet til at fungere sammen med ekstern forskningsinfrastruktur.
Eksempler herpå er:
OMI
│
├── OJS and journal management platforms
├── Institutional repositories
├── DOI registration services
├── ORCID
├── ROR
├── Crossref
├── DataCite
├── CSL
├── JATS
├── IIIF
├── Preservation systems
└── Research data repositories
OMI har ikke til formål at erstatte disse infrastrukturer.
Det skaber et bærbart semantisk manuskriptlag mellem dem.
11. Arkitektur for identitet og privatliv
Identitet behandles separat fra det kanoniske videnskabelige indhold.
Portable OMI Content
│
├── actor role
├── pseudonym
├── contribution type
└── public provenance
│
│ protected mapping
▼
Institutional Identity System
├── account
├── verified identity
├── permissions
└── confidential audit data
Denne opdeling understøtter:
- anonym fagfællebedømmelse;
- samarbejde med beskyttelse af privatlivets fred;
- kontrolleret offentliggørelse af identitet;
- institutionel ansvarlighed;
- bærbare revisionsoptegnelser.
Private identitetsbindinger BØR IKKE medtages i overførbare anonyme gennemgangspakker.
12. Arkitektur i rendering
Rendering omdanner semantisk indhold til præsentation.
Canonical Manuscript
│
▼
Semantic Validation
│
▼
Target Profile
│
▼
Renderer
│
├── HTML
├── PDF
├── DOCX
├── EPUB
├── JATS XML
├── LaTeX
└── Accessible formats
Rendereren bestemmer:
- typografi;
- sidesummering;
- bemærk placeringen;
- formatering af kildehenvisninger;
- figurplacering;
- visning af tabel;
- overskriftens udseende;
- fremstilling af tilgængelighed.
Oversættelsen MÅ IKKE ændre manuskriptets semantiske betydning.
13. Eksempel: Livscyklus for peer-review-anmærkninger
Følgende eksempel viser, hvordan flere lag i »OMI« samvirker.
1. A paragraph exists as a scholarly object.
│
▼
2. An anchor identifies a sentence in the paragraph.
│
▼
3. A reviewer creates a review annotation.
│
▼
4. The Review Model applies anonymity and visibility rules.
│
▼
5. The author receives an anonymized review projection.
│
▼
6. The author revises the canonical manuscript.
│
▼
7. The Versioning Model records the change.
│
▼
8. The annotation is resolved or retained as provenance.
Kommentaren er ikke indlejret permanent i afsnittet.
Det forbliver et uafhængigt, sporbart videnskabeligt objekt.
14. Eksempel: en publikations livscyklus
Authoring
│
▼
Canonical OMI Manuscript
│
▼
Validation
│
▼
Peer Review
│
▼
Revision and Versioning
│
▼
Editorial Acceptance
│
▼
Publisher Profile
│
▼
Rendering
│
├── Journal HTML
├── Archival PDF
├── JATS XML
├── EPUB
└── Repository package
Det samme kanoniske manuskript kan give alle mulige resultater.
Intet outputformat udgør den autoritative kilde.
15. Arkitekturinvariabler
Alle implementeringer af »OMI«, der overholder standarden, BØR opretholde følgende invarianter.
15.1 Invariant for kanonisk indhold
Præsentationsspecifikke ændringer MÅ IKKE ændre den kanoniske videnskabelige betydning.
15.2 Stabil identitetsinvariant
Et videnskabeligt objekt BØR bevare sin identitet ved almindelige redigeringshandlinger.
15.3 Relationsinvariant
Semantiske relationer BØR forblive eksplicitte og maskinlæsbare.
15.4 Portabilitetsinvariant
Et manuskript SKAL kunne fortolkes uden for den software, der har skabt det.
15.5 Privatlivsinvariant
Fortrolige identitetsoplysninger SKAL holdes adskilt fra det overførbare videnskabelige indhold.
15.6 Uafhængig af herkomst
Væsentlige automatiserede og manuelle ændringer BØR kunne spores.
15.7 Invariant for udvidelsesmuligheder
Udvidelser BØR bevare det underliggende manuskripts gyldighed og læsbarhed.
16. Arkitektoniske afgrænsninger
OMI definerer:
- semantiske manuskriptstrukturer;
- identiteter af videnskabelige objekter;
- ankre;
- kommentarer;
- fremstillinger af arbejdsgange;
- interoperable metadata;
- bærbare pakkestrukturer;
- indlæsning af input;
- udvidelsesmekanismer.
OMI foreskriver ikke:
- én enkelt redaktør;
- én samlet udgivelsesplatform;
- én enkelt database;
- et enkelt programmeringssprog;
- én enkelt peer-review-metode;
- én enkelt citatstil;
- et samlet visuelt design;
- én samlet institutionel arbejdsgang.
Implementeringerne kan fortsat frit vælge deres interne teknologier.
17. Oversigtskort
OMI-SPEC-000
Core Principles
│
▼
Scholarly Object Model
│
┌────────────┴────────────┐
▼ ▼
Document Model Metadata Model
│
▼
Anchor Model
│
▼
Annotation Model
│
┌───────────┼───────────┬───────────────┐
▼ ▼ ▼ ▼
Review Model Citation AI Assistance Publishing
│ │ │ │
└───────────┴───────────┴───────────────┘
│
▼
Portable OMI Manuscript
│
▼
OMI Implementations
│
┌───────────────────┼───────────────────┐
▼ ▼ ▼
Studio Publisher Systems Repositories
│
▼
Publication Renderers
│
┌─────────────────┼─────────────────┐
▼ ▼ ▼
HTML PDF JATS
18. Konklusion
Open Manuscript Initiativeen tilbyder en lagdelt semantisk arkitektur i stedet for et monolitisk filformat.
Dens centrale abstraktion er den videnskabelige objektgraf:
Stable scholarly objects
+
Explicit semantic relationships
+
Portable metadata
+
Traceable provenance
Applikationer, arbejdsgange og publikationsformater bygger på denne graf.
Ved at adskille den videnskabelige betydning fra præsentationen og infrastrukturen gør »OMI« det muligt for manuskripter at skifte mellem forfattere, fagområder, forlag, arkiver og fremtidige teknologier uden at miste deres intellektuelle struktur.
Skriv naturligt. Strukturér én gang. Udgiv overalt.